Vi skal selvfølgelig også sætte stuehuset i stand på et tidspunkt, men det er ikke foreløbigt. Vi fokuserer på staldene og haven, men hygger os med at få ideer og lægge planer.
Lidt uden for nummer var vi på gården i dag, den 26. november, og havde Klara og Sigurd med for første gang efter 1. oktober, hvor vi egentlig skulle ha overtaget, men ikke kom til det.
Sigurd hyggede sig med de droner som Søs og Jørn havde ladet stå, og Astrid nåede en tur på omlasten (det nordsjællandske udtryk for genbrugsstationen).
Weekenden den 18. – 19. november var stormende med byger, vi fik endelig ryddet gårdspladsen helt, så den ulækre tønde kom væk. Nu er der kun handi-knallert tilbage og den kan vi ikke selv bære, så det må vi ha folk til.
Bare til sammenligning så gårdspladsen sådan her ud i sommers:
Vi tømte værkstedet, og Astrid kørte fire læs på omlasteren.
Vi havde besøg af Thomas, Anna og søde lille Emma, og der blev tændt godt op i brændeovnen i stuehuset, så vi kunne holde pauser inde.
Weekenden den 7. – 8. oktober var vores første som gårdejere. For længe siden havde vi aftalt at holde weekend med vores gode venner Tonny og Susan, så dem mødtes vi med fredag lige inden solnedgang og gik rundt og kiggede.
Jesper var kørt ned tidligere på dagen, og havde fået nøgler, og Søs pakkede stadig, men vi var imponerede over så meget affald hun havde fået flyttet. Efter en tur rundt med vores måbende venner, tog vi i sommerhuset og hyggede, og lørdag kørte vi sognetur i silende regn inden vi spiste sølvbryllupsgavemiddag på Mejerigården ( det bliver ikke sidste gang vi kommer der, det ligger lige lidt længere henne ad vejen, og mad og service var fantastisk).
Så først søndag kunne vi endelig komme i gang…
Heldigvis var vejret godt så vi fik fældet en masse ude foran så man kunne køre rundt med trailer, og vi begyndte opbygningen af en grenbunke, der hurtigt voksede sig stor.
Søndag den 1. oktober skulle vi overtage, og vi havde glædet os. Børn i bilen, champagne til børn og voksne, vi var klar, men da vi kom ned til gården, så vi at der holdt en flyttebil på markvejen og der blev stadig arbejdet.
Det viste sig desværre at Jørn var kommet på hospitalet, og det var alvorligt, så flytningen var blevet forsinket. Vi kørte selvfølgelig bare igen…. med en lidt flad fornemmelse, og mange tanker til Søs og hendes drenge som stod alene tilbage.
Allerede i julen 2016 var vi på besøg på gården første gang. Søs og Jørn viste os rundt, men det blev ikke til mere.
I juli 2017 så vi gården igen, og besluttede os for at byde på den. Billederne nedenfor viser hvor tilgroet det hele var … men vi blev super glade da det faldt på plads, så vi blev gårdejere pr. 1. oktober.